»Laura Spottag Fog har den fineste, mest selvfølgelige ro og autoritet i rollen som Daisy, der kæmper med Anetterne på jobcentret og psykiaterne, der alle hedder Dr. Psyko. Hun mestrer det afdæmpedes kunst, de bittesmå armbevægelsers beherskede drama. «
— POLITIKEN


»Forestillingen udgør et forfriskende opgør med en ekstrovert kultur, der selekterer radikalt, samt med et samfund, der på overfladen ønsker at inkludere, men i praksis mangler ressourcerne til det.«
— SETPAASCENEN

»Laura Spottag Fog er ganske nøgtern som Daisy i Camilla Kolds knastørre og humoristiske iscenesættelse, der forløser teksten med et befriende overskud. Hvordan kan en vandmand leve uden hjerne bliver derfor på ingen måde en offerfortælling, men sætter atter det underfortalte på Blaagaard Teaters scene. «
— ISCENE

»Lin Melkanes monolog er et åbenhjertigt råb om hjælp, en surreel livshistorie kogt ned til en enkelt intens time, og et utilsløret angreb på en verden der ikke har plads til mennesker der ikke passer ind - mennesker med diagnoser.«
— SCENEBLOG


»Forestillingen er på alle måder sympatisk – og fremtræder som et stilfærdigt indlæg i den psykiatridebat, der synes uden ende. Men uden den helt igennem nøgternt spillende Laura Spottag Fog, i en meget æstetisk iscenesættelse ved Camilla Kold, havde det været svært at kapere.«
— KULTURKUPEEN


»Der er noget indadvendt og sårbart over Laura Spottag Fog, men i den grad også noget sejt og humoristisk, som gør at denne Daisy på diskret og følsom vis, når helt ned til de bagerste rækker i Blaagaard Teater.«
— CPHCULTURE